"Bornholms rette placering på vandkortet"

Tryk på billedet og se forskel

 Gennem den seneste tids frustration over påsejlinger og dermed miljøkatastrofer,
samt mulige økonomiske katastrofer, som i fremtiden vil true vores dejlige ø,
har jeg grundet  over muligheden for,  hvis man prøver at få placeret
Bornholm korrekt på vandkortet, så vil man muligvis kunne undgå de skader der
påføres øen ved påsejlinger, vi kan jo risikere at øen bliver kløvet midt over,
hvis et passende stort skib påsejler øen. Vi har jo hørt at flere østmagtlande
kun er udstyret med gamle skoleatlas som søkort, og når man så oplever at
bornholm typisk bliver placeret i en indsø oppe i Sverige eller som en ekstra ø
i Kattegat; Så kan jeg jo godt se at man kan overse Øen, når man i øvrigt bliver
nødt til at sejle med autopilot på skibet for at få den søvn som "Morfeus" kræver.
Vi i foreningen vil gerne arbejde for at Bronholm bliver placeret korrekt på alle søkort,
således at fremtidige påsejlinger kan undgås,
Ligeledes vil vi gerne arbejde på at Bornholm bliver placeret korrekt på alle landkort,
så også vore politikere ved hvor Bornholm faktisk ligger, og hvilke konsekvenser det
skaber.
Vi ønskede jo selv at høre til Danmark for snart 350 år siden.



Derfor har vi oprettet nedenstående forening.

"Bornholms rette placering på vandkortet"



"Selskabet for Bornholms rette placering på landkortet" har fået en søsterorganisation:
"Selskabet for Bornholms rette placering på vandkortet".
Foreningens formål er - at få placeret Bornholm korrekt på kortene
- at undgå påsejlinger af skibe styret af søfolk med ukorrekte kort.
I de sidste få år har fem store skibe stødt ind i Bornholm, uden dog af den grund at
kunne flytte øen til Køge Bugt eller Kattegat, eller hvor den ellers måtte ligge på deres kort.

Foreningen tegnes i fællesskab af undertegnede

Carsten Seeger og Jens Ole Fassel
Østermarie                      Rutsker



Foreningen vil være hjemmehørende under "Tordenskjoldssoldater" s
beskyttende paraply.


Et af de første emner jeg vil tage op i foreningen er, at gøre opmærksom på
-
at vand er blåt og land er grønt på normale kort.
Og ikke bør følge en eller anden "smart" webdesigners ønske om at lave
om på de faktuelle kendsgerninger og lave kort med blåt land.
Det gælder bla. Bornholmstrafikken, som på deres ellers udmærkede
internetside konsekvent har farvet land blåt og havet hvidt, det skriger 
mod al fornuft, men "sådan er det bare" siges det fra bornholmstrafikken
når man spørger hvorfor.

Et andet og mere nærliggende eksempel er TV2 Bornholm, som også farver
landet blåt, og havet en eller anden svag lyseblå farve.
Nu skal jeg ikke udtale mig om hvordan det ser ud når man er træt
eller har fået en lille tår over tørsten, men man kan jo overse Øen, og
hvis det er gældende for "havets chauffører" risikerer man at sejle
lige ind i øen når man sætter autopiloten.

Foreningen vi hermed gerne opfordre til at man bruger de
standardiserede farver på hav / landkort, og ikke lader sig lægge under
for den lune webdesignere får, når de skal "opfinde" noget nyt. det kan
jo også godt være de trænger til at blive undersøgt hos en øjenlæge for
farveblindhed, hvem ved???

 

Foreningens motto kunne jo være: "Bornholm, ikke til at komme udenom."