Tordenskjolds begravelse

Mange har i tidernes løb undret sig over at denne store søhelt ikke strax fik en statsmandsbegravelse og et eftermægle der var hans berømmelse værdig. Men der er der nu en god grund til.

Lad os kikke lidt på Tordenskjolds sidste dage. Store Nordiske krig, hvor i Tordenskiold havde indlagt sig så megen hæder og tjent sin konge, Frederik  IV, trofast, var nu forbi for Danmarks  vedkommende, og T blev rastløs. Han ville ud og rejse. I september 1720 tog han til København, og via Hamborg kom han til Hannover hvor han lejede to værelser.

Midt i november agtede T sig videre til Berlin, men d. 9 november var han til en middag hvor han af de andre gæster var oberst i den svenske hær Jacob Axel Staël von Holstein. De to kom i en voldsom diskussion hvis indhold vi ikke behøver at beskæftige os med her. Resultatet var at t gennembankede obersten, der igen udfordrede T til duel..

Der er meget det tyder på at T i de følgende dage forsøgte at undgå duellen, og han håbede på den kun ville blive pro-forma – forestilling, blandt andet fortiden ikke skulle udkæmpes med de farlige pistoler, som T mestrede at betjene. Derimod skulle der anvendes kårde som  kunne bruges til at tilføje modstanderen overfladiske kødsår med, hvorefter man kunne indstille duellen, og begge havde æren i behold.

Men t modstander var officer og adelsmand, og han kunne ikke komme udenom at gennemføre duellen. Tidligt om morgenen d. 12 nov. kørte  med sin trofaste kammertjener Christian Nielsen Kold, sydpå da det i kurfyrstendømmet Hannover var forbudt at duellere. De krydsede grænsen til bispedømmet Hildesheim, hvor mødet var aftalt ved landsbyen Gleidingen. Duellen kom i gang og ganske kort tid efter, måske i første træfning, sank Tordenskiold om på marken, dødeligt såret af et stød i højre bryst.

Lige siden har der verseret utallige rygter og teorier om konspiration og sammensværgelse, om Staël von Holstein ligefrem var lejemorder. For Tordenskiold med den kometagtige karriere og de ukonventionelle metoder havde fjender, mange fjender i Danmark

Og teorier og rygter har der været mange af i forbindelse med t bisættelse og relative glemsel. Tordenskiold afsjælede legeme blev af kammertjeneren kold bugseret ind i en vogn og bragt til landsbyen Rethens kirke, hvor det et par dage senere blev balsameret.

6 december 1720 blev Tordenskiolds lig taget ud af kirken og påbegyndte sin lange rejse til Kbh. og knapt en måned senere, 3 januar blev hans kiste i den mørke nat og uden jordpåkastelse sat ned i krypten under Holmens kirke.

Godt 30 år tidligere havde CHR  V udstedte en lov, der stod ”Ingen som omkommer i nogen duel, Hovedmand eller Secund, maaente enten i Kirke eller  på Kirkegaard begraves.” Så ligesom det var tilfældet med selvmordere, måtte afdøde duellanter ikke begraves i indviet jord. Og det gjaldt også en formen herre om Tordenskiold.

I midten af 1740 – 25 år efter T død – skrev C.P. Rothe en stor biografi om ham, og der er i den vi første gang finder alle de gode historier om t, alle de historier der er blevet til anekdoter, blandt andet om hvordan han gik omkring og solgte fisk for at udspionere den svenske fjende. De fleste historier havde Rothe pyntet på, og endda ind i mellem nok selv fundet på. Men de gik videre, ikke mindst til Ove Malling hvis skelsættende bog fra 1777, ”store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere.” også havde alle historier om Tordenskjold med. Og Mallings bog var i mange senere skolebøger byggede på helt op i 1900 tallet. Så glemt – det har t bestemt ikke været, det har måske bare ikke været den rigtige t skolebørnene har læst om.

I øvrigt var det også Ove Malling der i 1817 tog initiativ til at Tordenskjold skulle hives frem fra kryptens mørke. Så ifølge kongelig resolutioner befalede Frederik VI at der skulle laves et marmorsarkofag til Tordenskiolds kiste og den skulle opstilles i Holmens kirke. Det blev den så i juli 1817.  (Den lille kloge, DR.dk)