2008

 

Oldermanden blæste forsamlingen et stykke.

 

Bornholms Storkekikkerlaug har tirsdag d. 1.4. holdt observationsdag på Rytterknægten.

 

Kl. 6 samledes  næsten alle af foreningens medlemmer  (med undtagelse af foreningens Skatmester, som i år var lovlig forhindret) med interesse for  storke-observation på Rytterknægten, for på øens højeste sted at få mulighed for at observere storke.

Efter at være blevet skrevet i mandtal, optegnet i foreningens annaler og betalt kontingent, oplæste Oldermanden det på forhånd skrevne referat for dagens observation.  Så gik Oldermand, Herold og Skatmesterens afløser op i Kongemindet, hvorfra observationen skulle foregå.  Herfra blev de andre storkekikkere kaldt op i tårnet i anciennitetsorden.  Da alle storkekikkere var tilstede, gav Oldermanden Herolden besked på, at observationen kunne påbegyndes. Da alle storkekikkere i nogen tid, i største koncentration og dybeste tavshed havde observeret luftrummet, mente Oldermanden, at det måtte være tid for sammentælling. Denne sammen-tælling viste sig at være katastrofal, Herolden spurgte i øst, vest, syd og nord, hvor mange storke – storkekikkerne havde observeret, efter en hurtig sammentælling, som blev kontrolleret flere gange, viste det sig, at der ikke var observeret  nogen storke overhovedet, vi gik igen slukøret ned fra tårnet.

 

På pladsen foran tårnet blev der dækket op til morgenkaffe, frøsnappere, ”pugga-mæ-fyl” samt lidt mosevand (grøn morgenbitter).

 

Sidste år blev den hvide stork set  af fru Madsen ved Ølene, men ellers er der kun observeret plasticstorke i forskellige folks havedamme, Vi må på det skammeligste tage afstand for denne slags plagiater, da de på ingen måde vil være medvirkende til øgning af vores katastrofale faldende børnefødselstal; Vi skal jo til stadighed tænke på vores kommende pensioner, som den kommende generation skal være os behjælpelige med, vi må snart kræve at regionskommunen gør noget ved sagen, man kunne jo overveje at indføre en årlig paringsfridag til alle.

 

Efter en del fabulering over diverse emner, afsluttede oldermanden mødet med igen at oplæse det på forhånd skrevne og til avisen indsendte referat og kundgjorde, at der i referatet ikke kunne optages nye emner, men henviste til punktet eventuelt,  hvor alle forslag kunne optages men intet blev bragt til referat.

 

Afslutningsvis tog Oldermanden sit store horn frem og ville blæse medlemmerne et stykke, forsamlingen havde nok hellere at det havde været et morgenbrødshorn, så de valgte dog skyndsomst at forlade observationsstedet inden Oldermanden fik pustet sig godt og grundigt op.

 

Alle ønskes et godt storkekikker år, samt en rigtig glædelig 1. april.

 

 

 

 

 

Medlemmerne lod sig skrive i mantal

 

 

 

 

De sidste procedure-
formalia
gennemgås

 

 

 

 

Den selv
konsoliderende   
bestyrelse;

Vikarierende
Skatmester

Herold

Oldermand                                         

 

 

 

Efter hårt arbejde
nydes mogrenmad

kaffe, frøsnabbere
"pugga mæ fyl"
samt lidt brunt
mosevand

 

 

 

 

Læg lige
mærke til lokkemaden
på tørklædet,
gennemført som altid.

 

 

 

Oldermanden
gjorde sig klar
til at blæse
foreningen et stykke.
Forsamlingen valgte
skyndsomt at forlade
stedet, Jeg håber de
tør komme igen
næste år.

Avisen valgt selv at skrive om på refferatet; med katastrofale følger, totalt humor forladt.