Cirrostratus

Cirrostratusskyer består primært af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt, gennemskinneligt skyslør eller med et glat udseende, som helt eller delvist dækker for himlen.

Cirrostratus kan optræde i form af et trådet slør, hvori tynde striber kan observeres, eller de kan ligne et tågeslør. De bliver aldrig så tætte, at de forhindrer ting på Jorden i at kaste skygge.

De hører ligesom Cirrus og Cirrocumulus til de høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder sig i tre til otte kilometers højde i polare områder, fem til 13 kilometers højde i tempererede områder og seks til 18 kilometer i tropiske områder.

 

 

Cirrostratus dannes, når store luftmasser langsomt stiger op til tilstrækkeligt højtliggende niveauer. De kan også dannes, når nogle af de andre højtliggende skyer smelter sammen, eller de kan dannes af iskrystaller, der falder fra Cirrocumulus. Sidst kan Cirrostratus også dannes ved en udtynding af Altostratus, eller når en Cumulonimbus spreder sig ud.

Halofænomener observeres ofte i forbindelse med tynde Cirrostratus.

Disse skyer er gerne forløber for en varmfront og medfølgende regn